- i Hasle kirke er søndage kl. 10.00 Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i sognegården. Kirkebil kan bestilles på kirkekontoret
Under gudstjenesten er der mulighed for børnene at komme i sognegården. Her er der legetøj, papir, blyanter og farver de kan benytte sig af. Man kan også ved gudstjenestens start få udleveret en taske med billedbøger m.m. der kan beskæftige børnene under gudstjenesten.
Der afholdes hverdagsgudstjenester i fælleslokalerne i de beskyttede boliger/ældreboligerne på Provstebakken og Rymarken.
Disse gudstjenester er åbne for alle i sognet. Her er let adgang for rollatorer og kørestole. Taxa bestilles gennem kirkekontoret, tlf.: 8615 5853.
Datoer for hverdagsgudstjenesterne findes i kalenderen her på siden og i kirkebladet.
I løbet af årets afholdes der et antal familiegudstjenester søndage kl. 10.00. Disse gudstjenester er ikke kun forbeholdt familier med børn, alle er velkomne. Efter disse gudstjenester er der kirkefrokost i sognegården.
Familiegudstjenester vil blive annonceret i kalenderen her på siden og i kirkebladet.
Én onsdag i hver måned kl. 17.00 inviterer vi til børnegudstjeneste i kirken.
Vi skal høre nogle spændende fortællinger om Jesus, synge og lege sammen.
Gudstjenesterne varer omtrent en halv time og er i øjenhøjde med børnene. Efter gudstjenesten er der børnevenlig aftensmad i sognegården. Det er gratis for børn, voksne betaler 10 kr. Her er der god plads og legetøj at lege med til dem, der går først fra bordet.
Tilmelding er ikke nødvendigt og vi slutter senest kl. 19.00!
Læs mere om børnegudstjenesterne og se programmet her.
|