Du er her: 
tirsdag28maj2019

Koncert med Erik Kaltoft og Frederikke Kampmann

tirsdag28maj2019 kl. 19:30 - 21:30

Erik Kaltoft er en af sin generations bedste pianister og bor tillige i Hasle! Ved denne koncert optræder han sammen med sangerinden Frederikke Kampmann.                                                                      Erik Kaltoft har fået sin pianistiske uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium og har perspektiveret den i Frankrig hos Yvonne Lefébure. Han er særdeles aktiv og har med kammermusikgrupperne The Elsinore Players og LINensemble turneret i store dele af verden. Han har altid brændt særligt for Ny musik, Kammermusik og Vokalmusik og har medvirket ved uropførelsen af mere end 200 værker. Sammen med en række cd-indspilninger med overvejende ny musik, dokumenterer disse udfoldelser en påtrængende interesse for Ny-tid og Nu-tid. Efter en lang årrække som docent ved Det Jyske Musikkonservatorium tiltrådte Erik Kaltoft i 2005 som professor ved Det Fynske Musikkonservatorium i Odense.                                                Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med debut i 2008. Hun har været solist med landsdelsorkestrene og haft god gang i karrieren i Wien, hvor hun var bosat fra 2011-2017. Her sang hun på Theater Akzent og var medlem af Junges Ensemble på Theater an der Wien. Frederikke har modtaget en række priser bla. prisen for Årets unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival i 2013. På programmet i Hasle er musik af P. Heise, Grieg, Schierbeck, Strauss og et par operaarier.