Du er her: 
tirsdag20aug2019

Sogneudflugt

tirsdag20aug2019 kl. 08:30 - 17:30

Kongernes Jelling

Turen går først til oplevelsescenteret Kongernes Jelling. Her kan man gå på opdagelse i vikingetidens Jelling gennem fortællinger om livet som viking og kriger, rejsen til Valhal og overgangen til kristendommen.  Man kan også blive klogere på den danske kongerække, helt fra Gorm den Gamle til vores nuværende kongefamilie.

Foredrag

Formidler Henrik Nielsen viser billeder og fortæller om turen rundt i monumentområdet.

Museet, kirken og gravmonumenterne              

Derefter er der god tid til at besøge oplevelsescenteret og monumentområdet på egen hånd. På monumentområdet har Gorm den Gamles og Halds Blåtands to runesten, kirken og gravhøjene været synlige i mere end 1000 år.

Frokost på Jelling Kro

Vi spiser en dejlig frokost på den gamle fredede Jelling kro, som ligger lige ved siden af Kongernes Jelling.

Besøg og kaffe på Bindeballe Købmandsgård

Vi kører videre til den gamle købmandsgård, som ligger i det smukke Randbøldal. Bindeballe Købmandsgård er både et museum med 5000 gamle varer og inventardele, men også en butik hvor man kan købe alt fra friskmalede byggryn, kaffe og den lokalt producerede ”Bindeballe Bjesk”. Vi drikker vores kaffe i Kaffehuset, hvorefter turen går mod Hasle.

Praktisk information

Bus

Opsamling i Hasle

Kl. 8.30       Præstevangsvej 2

Kl. 8.35       Hjørnet ved Provstebakken/Præstevangsvej

Kl. 8.40        Hasle Lokalcenter

Kl. 8.55       Herredsvej ved Hasle Skole

Hjemkomst omkring kl. 17.15

 

Tilmelding

Senest fredag d. 16. august til kirkekontoret.

 

Pris

Kr. 200,- (betales på dagen, kontant / mobile pay)