Du er her: 
mandag04maj2020

75-året for Danmarks befrielse

mandag04maj2020 kl. 18:30 - 20:00

Vær med til at mindes, fejre befrielsen og holde traditionen i hævd!

Det er 75 år siden, at danskerne kunne høre radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. ca. 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet. Befrielsesbudskabet udløste glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapitulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen.

Vi fejrer aftenen i fællesskab i Sognehuset, når vi synger sammen og tænder lys i vinduerne. Vi slutter kl. 20, og kan gå hjem til lyden af kirkeklokkerne, der vil kime i 1 time.

(Foto: Carl Berthelsen. Billedet viser fejringen på Rådhuspladsen i Aarhus 5. maj 1945.)