Frivillig i besøgstjenesten

Som frivillig i besøgstjenesten vil du regelmæssigt gå på besøg hos en og samme person.

Nogen går på besøg hver uge, andre hver anden uge. Typisk varighed for et besøg er 1,5 timer. Formålet med besøget vil variere meget, alt  efter behov hos den, der får besøg og den frivilliges lyst og evner. Du vil grundigt blive vejledt, inden du begynder dit besøgsforløb. Når du er i gang, vil du indgå i et netværk sammen med de andre frivillige i besøgstjenesten, hvor vi mødes jævnligt og taler om temaer af eksistientiel karakter. Og du vil blive indbudt til temadage. Kom gerne til en uforpligtende samtale.

Nogle frivilliges tanker

Den gode samtale:

"Det er hårdt, når en samtale føres over ingenting! En samtale må føre til noget, der kan nære én. Den ene siger noget, og den anden følger op på en måde, så samtalen udvikler sig - og noget nyt kan blive til, mens vi snakker. Det er en god samtale. Det samme gælder samtalen med en besøgsven. Det må være essentielt og ligeværdigt. Jeg kan godt lide at komme dybere og dybere ind i min relation til min besøgsven. Det er også godt for mig. Jeg kan godt lide at sige til mig selv: alle har en plads på jorden, som alle har en plads i himlen. Det giver en ligeværdighed, der ligesom lægger op til gensidighed. Det er godt, når det bliver sådan mennesker imellem. Også i besøgstjenesten." (Helene)

At stå ved nogen:

"Jeg er blevet meget inspireret af ordet "anstændighed", som kommer fra det tyske ord "anstehen", og som betyder at stå ved siden af nogen - at stå ved nogen." (Ellen Bodil)

Diakonal aktivist

"Vi skal ikke være bange for at forarge. Når vi ser en skævhed i samfundet, må vi tale de svages sag. Jeg går selv for stille med dørene - det kunne jeg tænke mig at lave om på. Demonstrere eller hvad der er brug for. Blive en diakonal aktivist." (Solveig)

Vi har altid behov for en besøgsven mere...

Hvis du går og tænker på, at du gerne vil gøre en forskel for et menneske - i ordnede og gode rammer, så hører vi gerne fra dig! Kontakt: Diakon Ele Bonde: 51 15 56 58.

Kontakt

Diakon Ele Bonde
Telefon:
5115 5658 (læg gerne en besked)
E-post:
diakon@haslekirke.dk
Træffes på kontoret:
​Viborgvej 158, Hasle kirke
Tirsdage kl. 10.00-12.00

Hun ventede på mig

"En dag blev jeg spurgt, om jeg kunne komme hos en ældre kvinde, fordi hun trængte til besøg, og jeg sagde ja til at besøge hende et par timer hver 14. dag.

Når jeg kom, nød vi altid først en kop kaffe. Og så snakkede og fortalte hun. Hun fortalte om sit liv og spurgte fra tid til anden om mit liv. Ret hurtigt blev jeg klar over, at hun ventede på mig. Hun have brug for, at jeg kom og lyttede på hende. Sådan kom jeg på sin vis til at opleve hendes liv, og jeg blev vidne til, hvordan hun har haft det. Det betød meget for hende, og det gav mig lyst til at komme. Jeg kom ikke for at lave noget praktisk, og jeg havde aldrig noget med. Det var sådan hun ønskede det, og det havde jeg det godt med.

Der var dage, hvor hun var ked af det og det handlede om at finde lyspunkterne. Det var især i den tid, hvor hun var nødt til at opgive sit hjem og bosætte sig i en beskyttet bolig. Det var svært for hende - hun vænnede sig aldrig helt til det.

Men hun var også livsglad, og ind imellem havde hun sine særlige idéer, hvor hun syntes, at vi skulle på en flot tur. Så blev vi ledsaget af en chauffør med hvide handsker, og vi havde det så hyggeligt og godt.

Af og til tog hun med sin søster til familiens hjemegn til Holstebro, for at se til forældrenes gravsted. Det var hende meget om at gøre, at jeg også skulle komme hen og se graven, og det gjorde jeg så en dag. Da vi stod foran det store familiegravsted, sagde hun: ?Jeg skal også her hen.? Vi fik en flot tur ud af det, men den dag blev jeg også klar over, hvor meget jeg var blevet en del af hendes liv, og det rørte mig mest.

Jeg fulgte hende til hun døde, det var 8 år. Jeg havde lukket mit hjerte op og var gået helhjertet ind for at lære hende og hendes liv at kende, for man kan ikke skøjte hen over sådan noget. Det var noget særligt, det var hendes liv. Hun ventede på mig, og jeg var glad for, at jeg kunne være hos hende. Efter hun var død, fik jeg et brev fra hendes advokat, hvorpå der stod: ?En lille erkendtlighed.? Jo? det var fine forhold."

Inge Birkebæk