Samtalesalon

Hvor tit taler du med mennesker, du ikke kender om noget, du føler er væsentligt?
Og er det noget, du savner?

Hasle Sognehus onsdag den 2. maj kl. 19.30:

Hvad skal jeg vælge?

- Det er vi mange, der tit spørger os selv eller andre om. De mange valgmuligheder kan være både en velsignelse og en forbandelse. Hvorfor har vi så svært ved at vælge? Findes det frie valg i det hele taget? Og når du vælger – gør du det med hjernen eller med hjertet?

Det er nogle af spørgsmålene i ”salonen” denne gang.


En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde

Over en kop kaffe, et glas vin og med lys og duge på bordene, er her en mulighed for at forlade de sociale medier og venneboblen et par timer og møde andre mennesker ansigt til ansigt.

Samtalesaloner har den spørgende, nysgerrige, undrende og fremfor alt åbne samtale mellem almindelig mennesker i centrum.

Der er ingen dagsorden ud over det overordnede emne og en samtalemenu, der blot sikrer, at deltagerne kommer til at tale med forskellige andre deltagere i løbet af aftenen.

Værter:
Berit Schelde Christensen og teolog og tidligere sognepræst Christina Kousholt.