Velkommen til vores nye præst!

Foto: Thomas Heie Nielsen, 2017

Morten Skrubbeltrang er vores nye sognepræst i Hasle kirke fra den 1. marts 2018. Morten kommer fra en stilling som generalsekretær i FDF. Han har tidligere været generalsekretær i Kirkefondet og forbundssekretær i FDF, hvor han også fungerede som hjælpepræst ved Hasle kirke.

Hasle er altså kendt land, og Morten glæder sig til at vende tilbage: "For mig har det altid været naturligt, at jeg på et tidspunkt skulle ud og arbejde som sognepræst og gøre nogle af de mange tanker om udviklingen af folkekirken mere lokalt og konkret. At det sker nu hænger sammen med, at for både mig og min familie er Hasle det sted, hvor jeg allerbedst kan forestille mig at være præst".

Vi glæder os til samarbejdet med Morten, som menighedsrådet har udvalgt blandt et felt af dygtige ansøgere. Han og Priya flytter ind på Præstevangsvej sammen med Sahanna på tre år og Christopher på et år.

Hjertelig velkommen til hele familien! Og fortsættelse følger...