Hilsner fra præster og diakon

5. søndag efter påske

En søndagshilsen fra Berit Schelde Christensen

"Inde i min hånd, har jeg skrevet et ord..."

Klik på billedet og se videoen.

4. søndag efter påske

Af Berit Schelde Christensen

”Sandheden vil gøre jer fri”. Sådan lyder det i et vers fra Johannesevangeliet. Det er sådan nogen ord, som man ikke lige bliver færdig med. Lidt ligesom et kæmpestort bolche, man kunne gemme i kinden i evigheder som barn. Det lyder jo ellers meget enkelt. ”Sandheden vil gøre jer fri!” OK! – men hvilken sandhed?! Og hvad er sandhed? Og hvad er frihed egentlig?

”Sandheden vil gøre jer fri”. I den kristne tro er sandheden en person. Et levet liv. Jesus. En relation. Ikke noget der kan måles og afgrænses og bestemmes. For levende, virkelige relationer kan være svære at begribe og få styr på til tider. Heldigvis. Tænk bare tilbage på en mere eller mindre håbløs forelskelse. Nej vel? Du er ikke herre over hvad og hvem dit hjerte åbner sig for. ”Sandheden vil gøre jer fri”. Dybest set handler det vel om, hvilke kræfter, der har fat i vores liv?

I hjørnet af tårnet i Hasle kirke er der en helt særlig sten. En gammel kvader. Med et par – kvinde og mand. Det ser ud som om de lytter. Han er klædt i kofte med korte ærmer og en flad hue på hovedet. Hun har et plisseret skørt på, som han holder fast i. Kvindens arm bryder igennem hjørnet af stenen, og griber fat i en ring, der sidder i munden på et dyr med mandekrop og kort skørt. Hvad er det hun har fat i? Er det djævelen i æselskikkelse, der frister hende? Hvad er det, der lurer bag hjørnet?

Det siges, at stenen har siddet i den nedlagte norddør – kvindedøren. Måske skulle den advare kvinderne mod at optræde som hende på stenen. Som havde en elsker i baghånden? Sådan en sten kaldtes et ”kirkespejl”.

I dag kan vi trække lidt på smilebåndet af det. Eller vi kan skænke det en tanke. Hvad lurer på os? Hvad er det, der kan have fat i os – hive i os - der et sted bag et hjørne i sindets og tankernes mørke kroge? Der er plads til rigtig mange stærke kræfter i sådan et menneskesind. Og i en underlig og urolig tid, som den vi er i nu, kan det være tydeligere og svært at løbe fra. Angsten og frygten. Bitterhed. Håbløshed. Perfektionisme. Vi kender hver især vores laster. Det der tynger ned. Misundelse. Nag. Had. Ikke så sært, at man prøver at fortrænge det, så godt man kan. Det der binder så meget energi, så mange tanker, så meget liv.

De var placeret der i kirkedøren – det unge par – som et skræmmebillede. Et spejl. Vi kan trække på smilebåndet. Eller vi kan se os i spejlet. Se os selv i øjnene – og vove at blive stående så længe, at vi kan blive bevidste om, hvilke kræfter, der har fat i vores liv for tiden? Og tænke over, hvad det betyder – hvad det ville betyde – at blive befriet. At sandheden vil gøre os fri? Den virkelighed, der kommer os i møde i Jesus Kristus. Der findes et sted og et blik, hvor vi kan gå ind ad døren, som den, vi er. Blive set. Blive taget imod. Med al den ballast og tyngde og uro, som vi kan slæbe på til tider. I Guds hus. I Guds ord. I Guds kærlighed.

Efter et par måneder i corona-land møder jeg efterhånden mange, der siger, at NU har jeg altså snart brug for en gudstjeneste. For at være i kirkens rum. I fællesskabet. Bare at kunne sidde der og være der lidt. Man har brug for en pause fra pausen. For trøst. For fred. Fra alt det, der lurer på tankerne og det, der trætter.

Jeg håber også, at dørene snart igen er åbne til kirken. Og vi kan gå ind. Spejle os i sandheden og nåden. Trøsten. Glæden. Frie.

Læs hele teksten til 4. søndag efter påske i Johannesevangeliet, kap. 8, 28-36

3. søndag efter påske

Befrielse

Af Morten Skrubbeltrang

I morgen er det 4. maj. Dagen, hvor vi stadig mindes befrielsen. Og i år er der særlig grund til at markere dagen, for i år er det 75 år siden at landet igen blev frit efter fem års besættelse. Der var lagt op til store markeringer og alsangsarrangementer rundt i hele landet, men som så meget andet er også de planer blevet ændret.

Men det ændrer ikke på, at vi kan markere befrielsen og mindes dagene for 75 år siden. Men i endnu højere grad kan vi også bruge befrielsen til at overveje, hvad vi i dag skal befries fra. Et oplagt svar er jo alle de begrænsninger, vi møder i dag med smittefrygten hængende over hovedet. Og en dag skal vi nok blive befriet også fra det. Men selv når hverdagen igen er vendt tilbage, så er der stadig ting, vi kan ønske os befrielse fra.

Befrielse fra ensomhed

Befrielse fra frygt

Befrielse fra tomhed

Befrielse fra sult

Befrielse fra urealistiske forventninger

Befrielse fra fordømmelse

Befrielse fra at have nok i os selv

Befrielse fra mørket

Befrielse fra …

I dag hører vi i evangeliet fra Johannes, at Jesus siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet”. Det er der også en befrielse i. At vi kan læne os tilbage i tillid til, at vejen er blevet vist os. At vi ikke altid selv skal lave vejen, før vi kan gå den. At vi ikke på egen hånd hverken kan eller skal befri os selv. Vi er en del af noget, en del af en bevægelse, en vej, der fører til liv. En vej, der giver liv, og som vi er inviteret med på og kan gå med på lige præcis som den vi er. I virkeligheden er kristendommen en befrielse fra mig selv, en befrielse fra at have nok i mig selv, og selv at stå med hele ansvaret for mit liv, mine glæder og mine sorger. I kristendommen får vi budskabet om, at vi ikke er alene. Det er befriende.

Lad os aldrig glemme befrielsen, som vi mindes 4. maj. Og lad os aldrig glemme, at det ikke blot er historie, men også nutid. At det aldrig er den eneste befrielse, der er vigtig at kæmpe for i livet.

Læs dagens tekst her.

Herren er min hyrde. Sådan indledes en af dagens tekster. En lille hilsen fra præsten med Salme 23 fra Salmernes Bog

1. søndag efter påske

Se en søndagshilsen fra præsten her med håndholdt salmesang fra køkkenbordet - "Opstandelsen er lige her".

Påskedag

Kom med til påskefejring i Hasle kirke med sognepræst Berit Schelde Christensen, organist Jens Frederik Schjødt og korist Dace Eglite. Se videoen her. Glædelig påske!

Langfredag

Musik og læsninger v. Morten Skrubbeltrang, Henrik Husum på obo og Jens Frederik Schjødt på klaver. Se her.

Skærtorsdag

En hilsen fra præsten, en bøn, bibelhistorie og en salme. Se her.

Palmesøndag

En videohilsen om håbstegnene i hverdagen.

Tiden når den er bedst - timeblomster.

Bearbejdet og fortalt af diakon Ele Bonde, inspireret af Michael Endes bog Momo. Se filmen her.

"Han sørger for sit folk og holder fast ved sin omsorg..."

Se en søndagshilsen fra Morten Skrubbeltrang i anledning af Mariæ Bebudelsesdag, 29. marts 2020. Klik her. Du kan læse dagens evangelietekst her.

Om at nære håbet!

Se en søndagshilsen og nadverfejring med Berit Schelde Christensen fra 22. marts 2020. Klik her.

Søndagshilsen fra præsten

Se en videohilsen fra Berit Schelde Christensen fra 15. marts 2020. Klik her.

Aktiviteter for børn og barnlige sjæle

Velkommen til påskeværksted!

Her, kan du se de enkelte værksteder.

Leg med salt og tænd et lys!

Se børne- og familiemedarbejder Helene vise hvordan i videoen her.

Sanseleg!

Se børne- og familiemedarbejder Helene vise hvordan man laver sanse-legetøj nemt og billigt, med ting du sikkert allerede har derhjemme! Du kan hente opskriften på skrift her.

Muffins

Mums! Se børne- og familiemedarbejder Helene bage lækre muffins, som du også selv nemt kan bage derhjemme. Klik her.

Corona-monster

Prøv at lave dit eget corona-monster i saltdej. Det kan være en god måde at snakke med dine børn om den usikkerhed og uro vi alle mærker lige nu. Børne- og familiemedarbejder Helene viser hvordan du gør her.

Sæbebobler

Se børne- og familiemedarbejder Helene vise hvordan man kan lave RIGTIG mange sæbebobler derhjemme! Klik her.