Du er her: 

Ordentlighed er at passe på naturen

Mange kirker arbejder bevidst med, hvordan man kan mindske belastningen af klimaet og miljøet. Det gør vi også i Hasle Kirke, hvor vi er "vilde med vilje".

For mange kirker er det naturligt at passe på jorden og være en del af den klimabevidste bølge, der skyller ind over os i øjeblikket. Nogle steder arbejder man med energiforbrug og varmestyring, da mange kirker bruger meget energi på at varme store og gamle kirkerum op. Andre steder er fokus på indkøb, kirkegårdsdriften eller noget helt tredje. Nogle kirker vælger at blive en del af netværket Grøn Kirke. En grøn kirke er en kirke, der viser omtanke for Guds skaberværk gennem helt konkrete tiltag, der mindsker belastningen af klima og miljø. For at blive grøn kirke skal man kunne sætte kryds ved en række tiltag inden for kategorier som kirkens indkøb, energiforbrug, udearealer, undervisning, affald, arrangementer og genbrug.

Fra trimmet græsplæne til livlig ”eng”

På kirkegården ved Hasle Kirke i Århus arbejder vi bevidst med at fremme biodiversitet og passe på miljøet. Når man kører forbi på den trafikerede Viborgvej ved siden af kirken, kan man sommetider se en mand med en le i det høje græs. Det er Henning Ligaard, der er i gang med at slå græs på stykket foran kirken. Han har tidligere undervist i 25 år på Jordbrugets Uddannelsescenter i skov- og naturgruppen, og har bl.a. undervist i, hvordan man bruger le, og hvordan man sikrer biodiversiteten, så både dyr og planter får bedst mulige betingelser. Så da han begyndte at arbejde på kirkegården ved Hasle Kirke, var det helt naturligt for ham at se på, hvordan han bedst muligt kunne være med til at passe på naturen. Første skridt var at undlade at slå hele græsstykket foran kirken.

- Først blev det en valmuemark, og efterhånden dukkede der diverse blomster og kløver op. Der var faktisk en mangfoldighed af planter, da jeg begyndte at slå mindre, fortæller Henning Ligaard, og fortsætter:

- De fleste steder vil man blive overrasket over, hvad der dukker op, hvis man begynder at slå mindre og holder øje med, hvilke planter, der faktisk er.

En trimmet græsplæne er som en ørken for dyr og insekter, mens de mange nye, forskellige planter gav insekterne en masse af komme efter. Henning Ligaard sørgede for at slå gange i græsset, så man kunne gå rundt og nyde lyserød katost, rølliker, kløver, gravehvepse, sommerfugle og bier på det, der hurtigt blev omdøbt til ”engen”.

Vild med vilje

Efterhånden har arbejdet med at være vild med vilje bredt sig til flere steder på kirkegården.

- Når jeg ser en knopurt eller blå anemone under en hæk, så gør jeg opmærksom på den, så den ikke bliver barberet væk, fortæller Henning Ligaard, der også har været med til at lave insekthoteller og vist rundt på ”engen” i forbindelse med en naturgudstjeneste. 

Han har også opfordret kirkegængerne til at komme med frø, som kan blive en del af ”engen”, så nu står der små planter og venter på at blive plantet ud i ”engen”. På kirkegården er der plantet stauder, som bierne er glade for, og næste projekt er at sætte redekasser op. Henning Ligaard understreger, at det slet ikke er svært, når bare man ved, hvad man skal gøre.

- Det handler om at lade en brændestabel ligge. Og en kvasbunke hist og her. Og så hjælper det selvfølgelig, at man kan kende forskel på planterne, siger han.

Her er det en fordel at slå græsset med le, for når han gør det, kan han se de enkelte planter og sortere i dem undervejs, så de sjældne arter får lov til at blive stående på ”engen”. Flere af Henning Ligaards kolleger er også blevet inspireret til at slå med le.

- Leen er næsten så skarp som et barberblad, og den skal slibes jævnligt, mens man arbejder. Til gengæld kan man høre fuglene og beundre dagpragtstjernerne, mens man slår græsset, siger Henning Ligaard, og tilføjer:

- Og så kommer brændstofforbruget også ned, når vi bruger le, og når vi slår græsset mindre.

Ordentlighed er at passe på naturen

Ifølge Henning Ligaard har folk lige skullet vænne sig til at kigge på, at det nu ser anderledes ud nogle steder omkring kirken. 

- Jeg har fået nogle hug. Tidligere blev græsset foran kirken klippet en gang om ugen. Nu er det vildt. Men der er også nogle, der er stoppet op og har taget billeder af ”engen”, når de er gået forbi, fortæller Henning Ligaard.

Han prøver hele tiden at finde balancen imellem, at kirkegårde traditionelt set er et sted med lige kanter og ingen ukrudt, og samtidig lade naturen råde lidt til gavn og planter og dyr.

- For nogle er ordentligt, at græsset bliver klippet en gang om ugen. For mig er ordentligt, at vi efterlader natur, insekter og fugle til vores børn og børnebørn, siger Henning Ligaard.

For ham er det nødvendigt, at vi gør noget.

- Dansk natur er presset. Og insekterne i luften er færre end tidligere, siger han, og kommer med et eksempel:

- Prøv at lægge mærke til, at man kan køre længere, uden at forruden bliver fyldt med insekter. Tidligere var der en massakre af insekter mod bilruden, når man kørte.

Find de hjørner, hvor det giver mening

Især i byerne kan man virkelig gøre en forskel, hvis man er vild med vilje på kirkegården. Mange steder er bykirkegården en grøn oase midt i beton og byggeri.

- Her ved kirken er der beton hele vejen rundt om. Skolens boldbaner er det næste grønne, når man kigger rundt. Vi kan sagtens undvære det lille område foran kirken til at være vildt. Det handler om at finde de områder og hjørner, hvor det giver mening. Som at lade lidt kvas ligge. Eller når jeg kører udenom blomster, når jeg slår græs, siger han, før han slutter med en drøm:

- Hvis alle kirkegårde havde 500 m2 til vild natur, så ville det virkelig gøre noget.

 

Artiklen er skrevet i efteråret 2019 af Danmarks Kirkelige Mediecenter, bearbejdet til Hasle kirke.