Sognehuset

Den 22. januar 2017 blev Hasle kirkes nye sognehus indviet. Vi er taknemmelige for den store opbakning og glæder os til rigtigt at tage huset i brug.

Dagen begyndte med festgudstjeneste i kirken hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen prædikede og medvirkede sammen med vores egne præster Carsten Clemmensen og Berit Schelde Christensen. 
Prædikenen kan læses her

Efter gudstjenesten var der reception i sognegården med taler og festlige indslag ved nogle af sognegårdens brugere. 
Læs Ole Nørgaard Madsen fine omtale af indvielsen her.

Hasle kirkes diakon, Ele Bonde, havde til dagen skrevet en smuk indvielsesvise der både pegede tilbage i historien og ind i fremtiden. Under den er der mangle flere billeder fra dagen. Tak til alle jer der kom og gjorde dagen til en fest!

Indvielsesvise
Selvom uro og strid
har formørket vor tid,
har vi håb om en fremtid i lys.
Hver en tid har sit råb
Hvert et råb har sit håb,
og hver skævhed fortjener et kys.
Ved en landevej fik Hasle kirke sit liv, og så mennesker komme og gå.
Vi så blomsterne gro,
der blev tærsket i lo,
medens storken den fløj til sit bo.
Bispehaven skød op,
fik en ung og stærk krop,
vi så fremmede trækfugle komme herop.
Ved en landevej har Hasle kirke sit liv, og til tider er udsigten klar.
Sognehuset er strakt som en hånd der er rakt i en sitrende venten på svar.
Vi vil lytte og se,
lade opstå og ske,
vi vil sørge og danse og le.
Når vi bøjet af år,
mod det ukendte går,
er vort håb, at de unge kun fredsvilje har.
Sognehuset er strakt som en hånd der er rakt i en sitrende venten på svar.

Tekst: Ele Bonde, 2017, frit efter "Jeg har boet ved en landevej" af Harry Hartz.
Melodi: Alvar Kraft, 1939.