Den åbne dør

Jeg er i mit kunstneriske virke meget optaget af den måde, vi bevæger os igennem rummet både fysisk og mentalt. Vi går over pladsen, vi går gennem huset, vi går ind af døren - eller ud. Der er hele tiden bevægelse, også når vi sidder ned og tænker, lytter eller bare er helt stille. For her sker der måske et tankespring, en tankeflugt eller vi dagdrømmer lidt. Altid er der en bevægelse, som bringer os videre.

Inspireret af den koreanske film "Forår, sommer, efterår, vinter... og forår" lavede jeg i 2006 værket "Uden titel". Her står der en halvåben dør udført i marmor oven på et stort blåt bord.

Kort fortalt handler filmen om en munk der bor i en hytte på en tømmerflåde ude i en sø. Han oplærer en lille dreng i tilværelsen som munk.

I filmen havde det at bevæge sig igennem døren og porten en symbolsk værdi. Hytten på flåden i søen bestod af et rum, i midten af rummet var der en Buddhafigur. Til venstre for midten sov munken og drengen bag en dør, som var frit placeret i rummet. Selvom det var muligt at gå uden om døren, bevægede de sig altid igennem døren og lukkede den efter sig. Eneste undtagelse var den gang en ung kvinde overnattede i den anden side af hytten. Her listede drengen, som nu var en ung mand sig uden om døren for at komme over til kvinden, mens munken sov. Her kan man se bevægelsen gennem døren som en rituel renselse, da drengen viger uden om for at komme til den forbudne frugt.

Ved bredden af søen var en port, hvortil de sejlede med båden for at komme i land. Denne port stod også åben eller var lukket afhængig af hvor personerne i filmen befandt sig fysisk og mentalt. Denne symbolske og rituelle betydning, døråbningen havde i filmen, fascinerede mig, hvilket jeg derfor arbejder med i flere af mine værker. Her bruger jeg den halvåbne dør som et element sammen med andre elementer.

Der foregår altid en bevægelse igennem en åben dør, også selvom du kun ser et billede af den. Dette oplever man tydeligt i for eksempel maleren Vilhelm Hammershøis interiørbilleder, hvor blikket ofte ledes igennem de åbne døre.

Døren som symbol har også været brugt i religionen og kunsten som billede på et møde eller overgang mellem forskellige verdener. Et eksempel er mellem himmel og jord, Gud og menneske, inde og ude eller denne verden og dødsriget.

Det sidste ser man ofte i de gamle grav monumenter som for eksempel Antonio Canovas monument over Pave Clement XIV. Her ser man en stol med paven oven på en sarkofag, hvorunder der er en dør. I hans eget gravmæle, der er formet som en trekant/pyramide, ses en dør centralt placeret, hvor alle figurer vender sig hen imod.

Selv ser jeg den åbne/halvåbne dør som et billede på en bevægelse, der leder en videre i livet til nye erfaringer og oplevelser. Den halvåbne dør kan være der, hvor man møder mere modstand, eller hvor der skal udvises forsigtighed. Men den er også ledende for nysgerrigheden: hvad mon der findes på den anden side?

Lene Desmentik, billedkunstner og kirketjener.