Hvad taler vi om, når vi taler om ...

Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål. Griber man til Ordbog over det Danske Sprog, får man følgende forklaring: at kærlighed er en "varm inderlig følelse over for et andet væsen." Her er det værd at lægge mærke til, at selv en ordbog må bruge billedsprog, når den skal forklare, hvad kærlighed er. Og den må gribe til både temperatur og rum ? altså, kærligheden er varm og inderlig. I modsætning til kold og udvendig/overfladisk.

Kærligheden har en lang historie, men alligevel er der én, der engang har sagt, at kærligheden er en opfindelse fra det 12. århundrede. Og opfinderne? Ja, det var trubadurene ? altså disse syngende mænd i pludderbukser med en lut, som vi kender fra alle ridderfilmene.

Og hvad sang de om?
Ja, de sang om kærlighed ? eller rettere: det var fortællinger om ulykkelig kærlighed! Den mest berømte af de fortællinger er historien om Tristan og Isolde ? den findes i et utal af versioner og den er gendigtet en milliard gange.

I sin korte form lyder den sådan her:

Den unge Tristan bliver af sin onkel, kong Mark i Cornwall, sendt til Irland for at hente kongens brud, Isolde. Brudens mor udstyrer hende med en kærlighedsdrik, som de to unge imidlertid kommer til at drikke på sejlturen, og med ét elsker de hinanden for evigt.

Tristan afleverer Isolde til onklen, der gifter sig med hende. Det skaber en hindring for de unges kærlighed, der dog ikke bliver mindre af det, tværtimod. De to bliver ved med at mødes og skilles, indtil den ene fejlagtigt tror, den anden har svigtet, og tager sin død over det.

Det er urformen for den romantiske kærlighed. Og det kan siges både kort og præcist: Det er forestillingen om, at kærligheden vækkes af forhindringen, men svækkes af tilvænningen. Hjerte rimer på smerte! Omdrejningspunktet i ethvert Melodi Grand Prix.

Men det er ikke kun fra de middelalderlige trubadurer, vi har arvet vores forståelse af, hvad kærlighed er. Det er sandt nok, at kærlighed er en varm og inderlig følelse ? men jeg vil påstå, at den også er noget andet.

Kærlighed er også handling. Elsk din næste, siger Jesus. Det er meget konkret og handlingsorienteret. Søren Kierkegaard går såvidt, at han vil påstå, at den sande kærlighed udspringer af en befaling ? og her tænker han netop på næstekærlighedsbudet. Jeg ved ikke, om han nødvendigvis har ret, men han har i hvert fald en pointe. Kærlighed, der rimer på smerte, ender i hvert fald meget let med at blive ret navlebeskuende. Og kærligheden kigger ikke indad men udad ? ud mod et andet menneske.

Carsten Clemmensen
februar