Hvilken tante vil du følges med ?

Ved nytårstide for en del år siden skrev Benny Andersen en kronik i Politiken. Den handler om hans to ældre tanter, Malene og Sørine, som er så forskellige som ild og vand. De har f.eks. hver deres version af, hvordan der mon er i hovedstaden København, som ingen af dem har besøgt.

Sørine slår hænderne sammen ved tanken og siger: Kongens by, strøget, Tivoli. Masser af teatre - og jeg har hørt, at der er gader så brede, at man må løbe alt, hvad man kan, for at nå over på den anden side af gaden for ikke at blive kørt ned. Og så tager hun sig til hjertet helt forpustet ved tanken, men med et saligt blik.

Malene derimod ville medbringe en lille pengekat som hun har syet. Det er en lille pung som sættes i et bælte og bæres inderst på kroppen. De stjæler som ravne, siger hun. Husk aldrig at gå med penge i lommerne, og husk altid at gå midt på fortovet. Aldrig langs murene. Det gjorde vores fætter, og vups blev han trukket ind i en port og gennembanket og plyndret for alt.

Benny Andersen fortæller, at Sørine og Malene følges med ham i ånden nu. Malene går inderst ved husmuren med sin paraply parat. Det skal regne meget, før hun slår den ud, for den er først og fremmest beregnet til at slå hårdt med, hvis en rovgrisk arm skyder frem fra en opgang. Og på hans anden side nærmest kørebanen, har han Sørine, så han kan holde hende tilbage, hvis hun pludselig får lyst til at løbe over Boulevarden, fordi hun har fået øje på H.C. Andersen - skulpturen over på den anden side. Og sådan, siger han, går han helst ind i det nye år. Med en tante under hver arm og med an fornemmelse af, hvor vigtigt det er, at de begge to er der. At frygten ikke må blokere for tilliden og tilliden ikke for frygten.

Er det mest tante Malene vi har under armen her ved begyndelsen af det nye år?

Vi ved ikke, hvad der kommer, men vi vejrer uro, usikkerhed, terror, flygtningeproblemer, arbejdsløshed, vold, så det gælder om at være på vagt og være parate til at slå fra os, hvis det bliver nødvendigt. Hvordan skal det gå os, ja den hele verden. Vi tænker, vi må nok vente os det værste, så bliver vi da i det mindste ikke skuffede. Vi gribes af mistillid og frygt.

Det evangelium, der åbner det nye år, er et enkelt vers fra Lukasevangeliet Her står bl,a.: ??. Og de gav ham navnet Jesus?..? Til det navn knytter sig glæde og tillid til livet. Her lever tante Sørine. Tekstens budskab kan sammenfattes i et enkelt ord. I navnet Jesus. Det kan stå som en portal over det nye år.

For navnet Jesus betyder Gud frelser. Det er hvad han lover os. Så der er bæreevne og bærekraft i navnet Jesus og i budskabet om manden, der bærer navnet, så lad os derfor gå ind i det nye år, med et saligt blik i øjnene som Sørine - ikke med frygt under den ene arm, men med årvågenhed, og med tillid under den anden arm og stole på, at den Gud, der frelser i Jesus er med os på vejen.

Carsten Clemmensen
januar