Kærlighedens mange ansigter

På en langsom gåtur ad Nørrebrogade i København hørte jeg først, hvordan indehaveren af en grillbar råbte: ”God bless you” til en kunde, før manden forsvandt ud på fortovet. Lidt længere henne ad gaden blev en ung mand på cykel råbt an af en forbipasserende, som havde fundet hans solbriller på cykelstien, og som ydede en ihærdig indsats for at få dem afleveret.
Det var en god start på dagen, folk var flinke mod hinanden. Og det skulle blive bedre.

Da jeg nåede frem til min aftale på ydre Nørrebro, kom jeg op i en lejlighed, hvor et stort Pippi Langstrømpe-hus stod midt på stuegulvet, og en masse bamser lå spredt omkring det.  Hjemmets datter Rigmor på fem år havde haft besøg af sin kæreste Isak. 
Legeaftalen havde været i stand længe, og for begge børn var det en stor dag. Allerede om morgenen, før Isak skulle i børnehave og møde Rigmor, havde han insisteret på at få noget af sin fars aftershave på, og ganske tidligt om eftermiddagen sad kæresteparret parat i børnehaven og ventede på at blive hentet. 
”Det er en romantisk dag i dag”, sagde Rigmor til sin mor, da hun dukkede op. Og så blev de to børn kørt til marionetteater i Kongens Have.
Her sad de som de eneste to på forreste række og efter endt forestilling forlod de haven  hånd i hånd.

Børnene gik straks i gang med at lege, da de kom hjem, og inden de skulle spise risengrød, havde de været med i køkkenet og ageret kokke i en fin restaurant. De satte sig overfor hinanden ved bordet og fik mad på tallerkenerne, da Rigmor spurgte Isak: ”Skal vi kysse?” Børnene rejste sig og kyssede hinanden hen over bordet, hvorefter Rigmor sagde ud til hvem, det måtte interessere, i køkkenet: ”Ja, det er altså sådan, vi velsigner maden”.
Efter aftensmaden legede børnene igen inde i stuen, og Isak var så optaget af, hvad der foregik, at han virkelig havde travlt, da han løb til toilettet for at tisse. Men bæltet var for svært at åbne, han kunne ikke holde sig og tissede i bukserne.
Rigmor, som åbenbart ikke ville lade sin kæreste være alene så længe, som et toiletbesøg varer, var ved hans side. Hun hentede straks sin mor, Isak skulle have hjælp, og der blevet fundet et par rene bukser frem, som han kunne passe. Men mens han endnu stod med en meget synlig våd plet foran på buskerne, sagde Rigmor pludselig: ”Se, mor!”. Og hun stak sine knyttede næver op i luften, lavede en bevægelse, som trak hun en imaginær vægtstang ned, sagde en prustende lyd – og tissede ud igennem sine strømpebukser og ned på tæppet.   
En irriteret reaktion fra den forælder, der skal vaske tøj og rense tæppe, ville være forståelig, men moderen, som slet ikke kunne stå for sin datters solidaritetshandling, sagde bare: ”Nå, I blander tis”.

Kærligheden har mange ansigter.

Af Dorte Kvist