"..lyksaliggjør mig ikke i Nonsens."

Søndag den 5. maj er 200-årsdagen for Søren Kierkegaard. Det er værd at fejre. Denne aparte og kværulantiske skikkelse, der med sit store forfatterskab har sat sit aftryk i så mange menneskers liv. For det er svært at læse Kierkegaard uden at blive ramt. Som én har sagt, så er det som at blive trukket igennem et eksistentielt syrebad. 
"..lyksaliggjør mig ikke i Nonsens", siger han et sted. En typisk kierkegaard-bemærkning, hvor man fornemmer både sarkasmen og den skarpe pen. Kierkegaard er mange ting, og der er mange temaer i forfatterskabet, men han havde om nogen blik for de hel- og halvløgne, vi som mennesker omgiver os med for at beskytte os selv. Og han afslører og udstiller de strategier, vi benytter os af for at undgå et egentlig møde med alt det, vi rummer og indeholder. Pointen er ikke at nedgøre mennesker, men tværtimod at vise, at vi er skabt til noget større og bedre end et liv i nonsens.
Når vi ængstes, eller når vi oplever disharmoni, fortvivlelse og indre ufred, skal vi ikke forsøge at flygte fra det, men derimod se det i øjnene. For på sin egen bagvendte måde vidner det om det gode liv, vi har fået. Mennesket er "anlagt på at være Aand", siger Kierkegaard. Der er få, der som Kierkegaard tænker så stort og smukt om det at være menneske. Men der er samtidig få, der som han har blik for, hvad det betyder, når vi ikke realiserer det liv, vi er bestemt til at leve. Så er det, at vi erfarer den indre splittelse og ufreden – og vi fristes til at flygte ind i de hel- og halvløgne, der kan beskytte os mod det, der gør ondt. Det er at lyksaliggøre sig i nonsens. Og det er livet både for vigtigt og for godt til.   

Carsten Clemmensen, maj 2013