Naboer

Naboer er dem, der bor bag hækken inde ved siden af, dem vi deler trappeopgang, gade eller kvarter med. Det er dem, vi enten er trætte af eller glade for. Det er dem, der passer katten og vander blomsterne, når vi er på ferie. Naboer er dem, vi drikker kaffe og øl med. Eller det er dem, vi aldrig kunne drømme om, at drikke kaffe og øl med. Naboer kan høres og ses. Nogen gange kan de også lugtes. 
Naboer er dem, der er tæt på ? nogen gange bare alt for tæt og andre gange alt for langt væk, selvom man kan høre, at naboen er lige ved siden af ? på den anden side af hækken, på den anden side af væggen.
Der findes nabokrig, nabohjælp, nabofest, nabostrid, nabotræf, nabofællesskab!
  
Men uanset hvad, så er det et faktum, at de findes: Naboer!
De er ikke til at komme udenom! Det er meget vanskeligt at forstille sig et naboløst liv. Den eneste mulighed er vist en øde ø ? men selv på en øde ø, vil der en nærmeste. Det vil så bare være ham eller hende, der har slået sig ned på den næste øde ø. Og er nabo.
Naboer er et grundvilkår. Ligesom døden og kærligheden ? altså ting, der ikke rigtig er til at slippe udenom. Sådan er det også med naboer. Flygter jeg til verdens ende, vil der alligevel være en nabo et sted.  
Kærligheden, døden og ens nabo! Så enkelt kan det vel siges. 
 
Livets mening kan dybest set koges ned til, at det handler om at få det bedst mulige ud af det uundgåelige. Det gælder kærligheden, døden og ens nabo. Hvordan får jeg en god nabo? Det er ret enkelt og alle ved, hvad svaret er, nemlig ved selv at være en god nabo. Elsk din nabo som dig selv! Eller det er ihvertfald dér, det begynder. 
At få det bedst mulige ud af det uundgåelige handler ikke mindst om at acceptere det uundgåelige. Hvadenten det nu er døden, kærligheden eller ens nabo. Der kan være en lang vej at gå før det kommer så vidt ? til accepten. Men så må man starte i det små: 
 
Til at begynde med, kan man jo helt enkelt glæde sig over, at der er lys i naboens vinduer. Et enkelt og helt fysisk tegn på liv. Derovre er én som mig ? altså, jeg er ikke er alene i universet. Jeg er en del af et fællesskab. Og samtidig kan man i det stille glæde sig over, at ens nabo sikkert har det på akkurat samme måde: han eller hun glæder sig over at konstatere liv i mine vinduer ? og føler sig derfor mindre alene. 
Næste skridt er måske at lade sig berige af naboens noget alternative musiksmag, at være åben overfor den lidt for løse børneopdragelse eller man øver sig i at holde af den skvalderkål, der vælter ind fra nabohaven. Man minder sig selv om, at på Noma f.eks. er der Michelin-stjerner i skvalderkål. 
Og til sidst lærer man at elske lyden af motor-plæne-klipper en tidlig lørdag morgen. Selv det 2 meter høje hegn af trykimpræneret træ fra Silvan ? og som endda står lidt for langt ovre i ens egen have ? ja, det tager sig ligefrem smukt ud.
Er man kommet dertil er man kommet langt ? rigtig langt.  
Men før man kommer så langt, kunne man jo invitere sin nabo på kaffe eller øl ? for ligesom at se det uundgåelige i øjnene. Livets mening og lykken kommer, når vi accepterer, elsker og holder af dem, der er lige foran os. Også ens nabo!

(september)