Successen kom ind af bagdøren

For ikke længe siden havde jeg en usædvanlig samtale med en besøgsven ved Hasle kirke, en kvinde i 20?erne. Hun valgte at stoppe som besøgsven efter kun en måned, og havde ikke givet mig nogen grund. Hvorfor mon hun ville holde allerede? Min første umiddelbare tanke var: Nå ja, unge mennesker er vel flyvske, og ansvarsfølelsen er ikke så stor nu om dage. Det ene øjeblik lader de sig rive med for så i næste øjeblik at hige efter noget andet.

Til at begynde med, da hun blev besøgsven, havde vi haft en god samtale. Vi havde forberedt os godt på at møde den ældre kvinde, der ønskede en besøgsven, vi havde haft et fantastisk samvær ? os tre ? og efterfølgende havde jeg også en god samtale med den unge besøgsven. Hun var fuld af glæde over at møde den ældre kvinde et par timer hver 14. dag, reflekterede over livet, havde masser af idéer og gå på mod og ikke mindst lyst til at gøre en forskel. Jeg var selv glad for forløbet og havde forventninger til et godt forhold mellem den unge og den ældre kvinde.  

En måned efter ringede hun så og meldte fra. Hvorfor gjorde hun det? Jeg ville have en samtale om, hvad der var sket, og vi mødtes. Jeg var ked af at have mistet hende og var nysgerrig efter at høre, hvad hun havde at fortælle. Hun havde synlig dårlig samvittighed og sagde: ?Jeg svigter jo et menneske!? Hun fortalte, at hun havde fundet ud af, at hun hellere ville bruge tiden sammen med sine egne bedsteforældre, der også var ved at være gamle. ?Det var bare det,? sagde hun. Men jeg ville ikke lade det blive ved ?bare det?, for nu var jeg virkelig blevet nysgerrig. Hun fortalte så, at hun efter vores indledende forløb og  mødet med den ældre kvinde pludselig havde opdaget, hvor gamle hendes egne bedsteforældre var blevet, og at hun havde fået nye tanker til, hvordan hun kunne være sammen med dem. Vi talte et stykke tid. Jeg blev meget berørt over det nærvær, hun havde i livet og modet til at handle på det. Det var ikke flyvskhed - men at leve livet ærligt. Vi undrede os sammen over, hvordan vejene af og til går. Og mens vi talte og undrede os, kom succesen lige så stille ind ad bagdøren og tog plads. Fremover er bagdøren ikke låst!    

Diakon Ele Bonde
marts