Hasle kirke

Hasle kirke
Nu afspærret vindue, hvor de spedalske har mødt præsten?
Possessions kors
Et kirkespejl
Liggende løve i våbenhuset
Dåbsbassin med løver

Hasle kirke er bygget i midten af 1100-tallet - tårn, klokke og våbenhus er dog yngre. Tårnet er sen-gotisk og stammer måske fra slutningen af 1400-tallet, mens klokken er fra 1577. Den hang i det østlige glamhul indtil 1955, hvor den kom ind i tårnrummet. Våbenhuset er bygget år 1871-72 og udvidet i 2005. Det erstattede et oprindeligt våbenhus af bindingsværk.

To af kirkens oprindelige vinduer kan ses på den nordlige facade og indvendigt i koret. I koret er der desuden et hulrum i den sydlige væg. Herigennem har præsten muligvis igennem en lem givet brød til de spedalske. Kirken har også haft et øst-vindue, som nu er slettet.

Dobbelttydighed

Romansk kunst skal ofte symbolisere kampen mellem det gode og det onde. Dyrene, som er afbildet på bl.a. hovedindgangen, korbuen og døbefonten, har en ofte dobbelttydig symbolsk værdi og repræsenterer både godt og ondt. Betydningen afhænger af positur og placering. Dobbelttydigheden kan være udtryk for en dynamisk og cirkulær verdensopfattelse, hvor liv og død, vækst og ødelæggelse hænger sammen.

Possesions kors

I vestsiden af tårnet ses en gravsten i romansk stil, brugt som byggesten i tårnet. Motivet er et possessions kors, der flankeres af to personer med knælange dragter og spidse hatte. Personen til venstre, der ses i profil, vendt mod korset, løftes af en engel, der befinder sig under korset. Den anden mand er uden direkte forbindelse til englen. Meningen må være, at englen løfter manden til venstre (placeret der, hvor vi i dommedagsbilledet normalt ser de salige) op fra dødsriget. Motivet er kun til at få øje på, når solen skinner på det.

Et kirkespejl

På tårnets hjørnekvadre ses et par - en kvinde og mand. Det ser ud som om, de lytter. Han er klædt i kofte med korte ærmer og har en flad hue med bånd på hovedet. Hun har et plisseret skørt på, som han holder fast i. Kvindens arm bryder igennem hjørnet af stenen og griber fat i en ring, der sidder i munden på et dyr med mandekrop og kort skørt. Er det djævelen i æselskikkelse, der frister kvinden? Hvis stenen har siddet i den nedlagte norddør, har den måske virket som kirkespejl, der kunne advare kvinderne mod at optræde som hende på stenen, der ved at have en elsker i baghånden gør sin mand til hanrej.

Spændingsfeltet mellem det gode og det onde

I sydportalen, hovedindgangen til våbenhuset ses en udsmykning af den korsfæstede Kristus i en tympanon. Døren er Kristus, som har sagt: ”Jeg er døren, om nogen går igennem mig, han skal blive frelst”. Dør/portal er spændingsfeltet mellem ude og inde, ondt og godt. Det er her, de uforsonlige kræfter støder sammen om menneskesjælen. Her møder vi djævelen i skikkelse af den brølende løve, som opsluger mennesket (el. måske kæmper med vore beskyttere?)

Løven som motiv i den romanske kunst

Løven er et tvetydigt symbol på magten, der både kan være Guds gode, beskyttende magt og Djævelens onde magt. Løver er ofte i andre religioner et billede på vogtere af hellige steder. Den menneskeædende løve har været opfattet som Kristus, der sejrer over hedenskaben, men løven kan også være Djævelen, der går rundt ”som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge”. (Peters 1. brev 5.8).

Hasle kirke har mange løver! På selve døbefonten kan man løverne måske være et symbol på det onde, som dåben beskytter imod. Sydportalens forside i våbenhuset viser to løver med snoede haler, der ender i detaljerede plantemotiver (de gode/vogtere). Den nederste af løverne har ført halen igennem maven og udgør dermed en cirkel, som i middelalderen blev opfattet som et udtryk for guddommelig orden. Til vestsiden ses en løve, som spiser en drage, der bliver gennemboret af sin egen(?) hale. På østsiden ser vi en løve, der spiser en mand. Manden holder en dolk/et sværd i den ene hånd og løvens øre i den anden. Løverne her skal højst sandsynligt opfattes som bekæmpere af onde magter.

Andre motiver i Hasle kirke

Ud for overliggeren findes endnu et relief af et dyr, formodentlig en ræv. Under dørens venstre sokkel er der et hoved med en form for hovedbeklædning eller glorie. Det kan tolkes som Kristus, kirkens grundvold og hjørnesten.

Kirkens interiør, hemmeligheder og det menneskelige ansigt

Inde i kirken er der mange flere opdagelser at gøre. Du kan læse mere om døbefonten, altertavlen, prædikestolen og andet interiør her, om kirkevinduernes hemmelighed her og om det menneskelige ansigt her.

 

Læs også om kirken på lex.dk her.

 

Kilder: lex.dk, ”Danmarks kirker”, ”Hasle Sogns historie”, ”Troens billeder - Romansk kunst i Danmark”, Wikipedia.