Kirken udenpå

Hasle kirke er bygget i midten af 1100-tallet - tårn, klokke og våbenhus er dog yngre. 

Tårnet er sen-gotisk og stammer måske fra slutningen af 1400-tallet, mens klokken er fra 1577. Den hang i det østlige glamhul indtil 1955, hvor den kom ind i tårnrummet.

Våbenhuset er bygget år 1871-72 og udvidet i 2005. Det erstattede et oprindeligt våbenhus af bindingsværk.

To af kirkens oprindelige vinduer kan ses på den nordlige facade og indvendigt i koret. 

I koret er der et hulrum i den sydlige væg. Herigennem har præsten muligvis igennem en lem givet brød til de spedalske.

Kirken har også haft et øst-vindue, som nu er slettet.

Romansk kunst skal ofte symbolisere kampen mellem det gode og det onde.

Dyrene, som er afbildet på bl.a. hovedindgangen, korbuen og døbefonten, har en ofte dobbelttydig symbolsk værdi og repræsenterer både godt og ondt. Betydningen afhænger af positur og placering.

Dobbelttydigheden kan være udtryk for en dynamisk og cirkulær verdensopfattelse, hvor liv og død, vækst og ødelæggelse hænger sammen.

Gravsten i vestside af tårn:
Romansk stil, brugt som byggesten i tårnet.

Motivet er et possessions-kors, der flankeres af to personer med knælange dragter og spidse hatte. Personen til venstre, der ses i profil, vendt mod korset, løftes af en engel, der befinder sig under korset. Den anden mand er uden direkte forbindelse til englen. Meningen må være, at englen løfter manden til venstre (placeret der, hvor vi i dommedagsbilledet normalt ser de salige) op fra dødsriget.

Motivet er kun til at få øje på, når solen skinner på det.

Hjørnekvadre på tårn:
Et par - kvinde og mand. Det ser ud som om, de lytter. 

Han er klædt i kofte med korte ærmer og har en flad hue med bånd på hovedet. Hun har et plisseret skørt på, som han holder fast i.

Kvindens arm bryder igennem hjørnet af stenen og griber fat i en ring, der sidder i munden på et dyr med mandekrop og kort skørt. Er det djævelen i æselskikkelse, der frister kvinden?

Hvis stenen har siddet i den nedlagte norddør, har den måske virket som kirkespejl, der kunne advare kvinderne mod at optræde som hende på stenen, der ved at have en elsker i baghånden gør sin mand til hanrej.

Sydportal , hovedindgang til våbenhus:
Udsmykningen er den korsfæstede Kristus i en tympanon.

Døren er Kristus, som har sagt: ”Jeg er døren, om nogen går igennem mig, han skal blive frelst”. 

Dør/portal er spændingsfeltet mellem ude og inde, ondt og godt. Det er her, de uforsonlige kræfter støder sammen om menneskesjælen.

Her møder vi djævelen i skikkelse af den brølende løve, som opsluger mennesket (el. måske kæmper med vore beskyttere?)

Løven som motiv i den romanske kunst:
Løven er et tvetydigt symbol på magten, der både kan være Guds gode og beskyttende magt og Djævelens onde magt. Løver er ofte i andre religioner et billede på vogtere af hellige steder.

Den menneskeædende løve har været opfattet som Kristus, der sejrer over hedenskaben, men løven kan også være Djævelen, der går rundt ”som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge”. (Peters 1. brev 5.8). På selve døbefonten kan man måske se løverne som et symbol på det onde, som dåben beskytter imod.

Sydportalens forside i våbenhuset viser to løver med snoede haler, der ender i detaljerede plantemotiver (de gode/vogtere). Den nederste af løverne har ført halen igennem maven og udgør dermed en cirkel, som i middelalderen blev opfattet som et udtryk for guddommelig orden.

Under overliggeren og på østkarmen ser vi rankeslyng. Det er buede bånd eller streger, som hist og her udvider sig til spydformede, posede eller opslidsede bladflige og gerne løber sammen til spidsovale figurer.

Til vestsiden ses en løve, som spiser en drage, der bliver gennemboret af sin egen(?) hale. På østsiden ser vi en løve, der spiser en mand. Manden holder en dolk/et sværd i den ene hånd og løvens øre i den anden.

Løverne her skal højst sandsynligt opfattes som bekæmpere af onde magter.

Ud for overliggeren findes endnu et relief af et dyr, formodentlig en ræv.

Under dørens venstre sokkel er der et hoved med en form for hovedbeklædning eller glorie. Kan tolkes som Kristus, kirkens grundvold og hjørnesten.

Kilder: Wikipedia, ”Danmarks kirker”, ”Hasle Sogns historie”, ”Troens billeder - Romansk kunst i Danmark”.

 

Hasle Sogn Historie

"Hasle sogns historie"  (20 kr.) Køb bogen på kirkekontoret eller i kirkens våbenhus. Vi har også mulighed for at sende bogen til dig.