Kirkens interiør

Døbefonten
Dåbsfadet
Altertavlen
Prædikestolen
Korbuen
Krucifiks

Døbefont (romansk):
Den regnes for at være lige så gammel som kirken, altså fra midten af 1100-tallet. Oprindeligt var den placeret midt imellem nord- og sydindgang på et cirkelformet podie, hævet to - tre trin over gulvet. Den var desuden bemalet i kraftfulde farver. Døbefonten har tre par løver, hvor hvert par deler et mandshoved. Det er særegent, da der ofte kun er fire løver på de jyske middelalderfonte. Motivet to løver, der deler et mandshoved, har flere tolkninger, f. eks Treenigheden, det dyriske og humane i mennesket eller Kristi to naturer. På døbefontens fod (på hjørnerne) ses tovstave (rundstav udformet som et snoet eller flettet tov), der løber ned på skæggede mandshoveder. Det er Kristus, der beskytter fonten! Dåbsfadet i messing er sydtysk og fra ca. år 1600.

I følge kunsthistoriker Lise Gotfredsen kan løven på baggrund af den cirkulære verdensopfattelse tolkes som et genfødselsdyr. Dette forklarer, hvorfor så mange døbefonte er udsmykket med løver. Dåben blev opfattet som en rituel død (drukning) og en efterfølgende genfødsel til gudsriget. I øvrigt kan det nævnes, at dåben er ”indgangen” til livet som kristen, og i en tid med stor børnedødelighed var det vigtigt at kunne døbe børnene hurtigt. Så alle skulle kende dåbsformularen, da det i nødstilfælde var enhver kristens pligt at træde til og foretage dåben.

Korbue: 
Korbuens kragsten, de to sten, der ”bærer” buen, er på langsiderne dekoreret med båndslyng og tovstav. På den sydlige anes et slangehoved og noget, som måske kunne være en drueklase – måske symbol på indgang til paradiset? Eller måske er det slangen, som vogter livets træ? Endestykkerne er dekoreret med løver, hvoraf den ene har halen flettet igennem kroppen. Det er indgangen til det helligste, igen en portal hvor der skal beskyttes mod det udefra kommende. Livets træ er repræsenteret ved planteornamenter.

Altertavle:
Træværket er et renæssancearbejde fra omkring år 1600 i eg og fyr. Nuværende alterbillede er af John Sparre Christensen og indsat i altertavlen 1981. Tidligere alterbillede fra 1841 lavet af S. L. Hiernøe hænger nu ved orglet. Fra 1905 - 1933 erstattedes det af Thorvaldsens Kristus i gips indsat i en niche. 

Alterbord:
Granitkvadre fra 1955. I 1861 blev det rykket frem fra væggen og i 1886 afkortet.

Prædikestol:
Fra 1878, i renæssancestil. Stolestaderne er fra samme tid.

Orgel: 
Den såkaldte Hørve-type, bygget i 1963 af Th. Frobenius & co med 10 stemmer. Udvidet af Frobenius i 2009 til 12 stemmer. Udvidelsen indbefatter en principal 8 fod (den tilbyggede kasse) og en Vox Humana (Latin for human voice, piberne der kommer ud over tangenterne).

Krucifiks: 
Udført af Niels Helledie, dansk billdehugger f. 1927. Købt til kirken i 1993.

 

Kilder: Wikipedia, ”Danmarks kirker”, ”Hasles sogns historie”, ”Troens billeder - Romansk kunst i Danmark”.