Af gode magter trygt og fuldt omgivet

Af gode magter trygt og fuldt omgivet,

beskyttet og bevaret, hvor I går,

således kan vi sammen leve livet

jeg går med jer ind i det nye år.

Af gode magter underfuld omgivet

da venter vi med trøst, hvad komme vil

Guds gave er at dele liv i livet

Hver morgen mens en ny dag bliver til

 

Men endnu vil det gamle slå og stjæle

De mørke dage tynger, onde spil.

O, Gud, giv vore svært opskræmte sjæle

Den frelse, du engang har skabt os til.

 

Og gi’r du os den svære kalk, den bitre,

til randen fyldt med lidelse og nød,

vi ta’r imod, og vi skal ikke sitre,

din kærlighed vil gøre vinen sød.

 

Men vil du give os endnu en glæde

Ved verden, som din sol og regn gør grøn,

lad Kristi sindelag i os få sæde,

gør livet til taksigelse og bøn.

 

Gud, lad dit varme lys i hjertet brænde.

Opklar vor dunkelhed og vort bedrag,

og lad os i dit lys hinanden kende.

Da lyser natten som den klare dag.

 

Og når den dybe stilhed sig udbreder

Så lad os høre jordens fulde klang,

der skjult og uden grænse sig omspreder

fra dine børn og sjælens valfartssang.

Tysk: Diedrich Boenhoeffer 1944

Dansk: Johannes Johansen 1992, Ele og Martin Bonde 2012

Af gode magter underfuld omgivet, da venter vi med trøst, hvad komme vil. Guds gave er at dele liv i livet, hver morgen, mens en ny dag bliver til.