Sorggruppe

Har du mistet et nært menneske, og har du brug for støtte og inspiration til et nyt livskapitel?

At dele sorg, savn og ensomhed med andre i samme situation kan være med til at give fornyet livsmod. En sorggruppe er for dig, der er blevet alene, og som gerne vil tale med andre i samme situation.

At miste:

Afslutningen på et liv kan komme uden varsel eller komme som en forventet afslutning på et længere sygdomsforløb. For alle gælder det, at livet pludseligt og grundlæggende er forandret - med tomrum og desillusion som følge. Der mangler noget i alle de kendte situationer i hverdagen. Sorg er blevet en del af livet, og der er brug for tid.

Sorgen har mange ansigter. For nogen er det godt at græde, andre er mere stille og indadvendte, andre igen foretager sig mange ting, men smerten er den samme.

At tale sammen:

Byrden som efterladt bliver lettere at bære, når der er flere at løfte.

Hvad kan vi ikke tilbyde?

Er der tale om en alvorligere psykisk lidelse, som er udløst eller forstærket af dit personlige tab, er gruppen måske ikke det rigtige for dig lige nu. Tal med os, hvis du er i tvivl.

Kontakt diakon Ele Bonde for at høre nærmere.

 

 

Børn og sorg

Vi tilbyder desværre ikke sorggrupper for børn, men der er lavet et par fine små videoer, som man kan se sammen med et barn, der har mistet.